Svinestopmøde, 3. marts 2026
Politikere, forskere, dyrlæger, forfattere og organisationer satte ord på den massive griseproduktion og dens konsekvenser
Den 3. marts 2026 samledes politikere, forskere, dyrlæger, forfattere og organisationer i Folketingets Fællessal til det første svinestopmøde på Christiansborg. Arrangementet, hvortil pladserne var væk på 1½ time, var initieret af Alliancen for et Svinevalg – en bred koalition af bl.a. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Landsforeningen mod Svinefabrikker og Dansk Vegetarisk Forening – med opbakning fra politikere fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Konferencen samlede viden og vidnesbyrd fra en bred kreds og tegnede tilsammen et billede af en produktion, der har overskredet naturens, sundhedens og økonomiens grænser.
Alliancen har bebudet en demonstration 22-03-2026
.
Synspunkter fra oplægsholderne
Det fremgik af oplæggene, at svineproduktionens størrelse og struktur påfører dyrene systematisk lidelse i industriel skala – ca. 25.000 pattegrise dør hver dag, pattegrisedødeligheden er fordoblet trods utallige handlingsplaner, og produktionen er designet på en måde, der blev beskrevet som uforenelig med dyrevelfærd. Et slagtesvin på 100 kilo har 0,65 m² de sidste uger af sit liv. Halekupering, kastration og for tidlig fravænning er stadig normen – og beslutningsforslag om forbud er gentagne gange stemt ned. Avl mod stadigt større kuld har presset sodødeligheden op på 16 % i gennemsnit og skabt et massivt antibiotikaforbrug: Næsten halvdelen af alt antibiotika bruges til smågrise efter fravænning.
Det blev fremført, at produktionen belaster vandmiljø, grundvand og biodiversitet, skaber sundhedsmæssige risici, presser lokalsamfund og hviler på en økonomisk model, der ikke indregner de fulde omkostninger – opretholdt af en magtstruktur, der systematisk har blokeret for forandring, og forsvaret af et sprog, der tilslører virkeligheden.
Økonomisk lød vurderingen, at svineproduktionen er en nettoudgift for det danske samfund: Landbruget bidrager med 2 % af værditilvæksten, men modtager 15 mia. kr. i årlig støtte mod en værditilvækst på 9 mia. kr. – et direkte underskud på 6 mia. kr. årligt fra en sektor, der samtidig tegner sig for 46 % af klimagasudledningerne i 2030 før miljø-, klima- og sundhedsomkostninger medregnes.
Løsninger, der blev peget på, var bl.a. en markant reduktion i produktionsomfanget, en omlægning af arealanvendelsen, stram politisk regulering frem for frivillige aftaler og en omstilling til kvalitetsproduktion af færre dyr med højere velfærd – et landbrug, der "lever i harmoni med det omgivende samfund og naturen." – "Vi skal ikke være hele verdens baconfabrik."
Læs Grivitas sammenfatning af synspunkter og oplysninger fra mødet her.