
Add paragraph text. Click “Edit Text” to update the font, size and more. To change and reuse text themes, go to Site Styles.
Add paragraph text. Click “Edit Text” to update the font, size and more. To change and reuse text themes, go to Site Styles.
Transport af grise
EU-forhandlinger åbner for 21 timer på lastbilen
Add paragraph text. Click “Edit Text” to update the font, size and more. To change and reuse text themes, go to Site Styles.
De senest offentliggjorte tekster fra EU-forhandlingerne (ultimo august 2026) om transport af dyr åbner for, at grise kan transporteres i op til 21 timer ad gangen.
Det er uacceptabelt.
Grivita har derfor skrevet til ministeren for natur og dyrevelfærd med en klar anbefaling: Danmark bør arbejde for et bindende maksimum på 8 timers transport i alt for alle grise – fra første pålæsning til endelig aflæsning.
For grise til opfedning og avl kan transporten efter de offentliggjorte forhandlingstekster bestå af op til tre segmenter på 21 timer med mindst 24 timers aflæsset hvile mellem segmenterne. Med transport til og fra samlesteder kan de tilladte landtransporttider for den samme gris tilsammen nå 72 timer.
Det viser, hvor langt EU-forhandlingerne er fra den beskyttelse, grisene har brug for.
Tekstindholdet
Efter højst 10 timers transport skal lastbilen holde stille i mindst én time. Grisene bliver på bilen.
Pausen løser ingenting for grisene. De står fortsat på den samme lastbil, på den samme plads og under de samme transportforhold. De bliver ikke aflæsset, fodring om bord er ikke en reel mulighed, og drikkeanordninger sikrer ikke, at de får vand nok.
EU’s fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA konkluderer, at en pause på en stillestående lastbil ved almindelig kommerciel belægning ikke giver den tilsigtede drikning, ædning og hvile og ikke afbøder transportens velfærdskonsekvenser. Skal grisene spise, drikke og komme sig, skal de aflæsses.
Når lastbilen holder stille, forsvinder samtidig den luftbevægelse, som kørslen skaber. I varmt vejr kan varmebelastningen derfor stige.
Efter Grivitas opfattelse fungerer pausen som begrundelse for at tillade op til 21 timers transport – uden at ændre noget for grisene.
21 timer er langt over grisenes grænser
EFSA’s videnskabelige vurdering af grises velfærd under transport viser, at belastningen vokser med transportens varighed.
EFSA vurderer, at grise lider af langvarig tørst efter omkring 8 timers transport – også når lastbilen har drikkeanordninger – og af langvarig sult efter omkring 12 timer uden foder.
Faste før transport er almindelig praksis. For grise til videre opfedning anbefaler de europæiske transportvejledninger mindst 5 timers faste før transport. De 12 timer uden foder er dermed nået allerede efter omkring 7 af de op til 21 timers transport, som forhandlingsteksterne tillader i ét segment.
EFSA peger desuden på bl.a. bevægelsesstress, problemer med hvile, varmestress og skader. Belastningerne forsvinder ikke, fordi grisen skal opfedes eller bruges til avl i stedet for at blive slagtet.
Der er efter Grivitas opfattelse intet dyrevelfærdsfagligt grundlag for at tillade længere transport, fordi grisen transporteres til opfedning eller avl.
Stadig flere danske grise sendes på lange transporter
I 2025 blev ca. 17,3 mio. grise transporteret ud af Danmark. Omkring 13,6 mio. blev sendt på transporter over 8 timer.
I 2015 var tallet ca. 6,9 mio.
Antallet af danske grise på transporter over 8 timer er altså næsten fordoblet på ti år. Næsten fire ud af fem grise, der blev transporteret ud af Danmark i 2025, blev sendt på transporter over 8 timer.
Samtidig har regeringen i regeringsgrundlaget fastlagt et mål om at reducere eksporten af levende smågrise og få flere grise opdrættet og forædlet i Danmark.
I valgkampen gik partier, der tilsammen har et klart flertal i Folketinget ind for højst 8 timers transport af grise eller en endnu kortere grænse. Dansk Folkeparti går også ind for maksimalt 8 timers transport til opfedning eller slagtning.
Det hænger ikke sammen, hvis Danmark accepterer EU-regler, der åbner for 21 timers transport ad gangen.
Grivita anbefaler højst 8 timer
Grivitas anbefaling til ministeren er klar:
Grise bør højst transporteres i 8 timer i alt – uanset om de transporteres til slagtning, opfedning eller avl.
Grivita anbefaler samtidig blandt andet:
-
mere plads til grisene i overensstemmelse med EFSA’s anbefalinger
-
lavere og kategorispecifikke temperaturgrænser
-
myndighedsadgang til positions-, tids- og temperaturdata, mens transporten foregår
-
stærkere beskyttelse af drægtige søer
-
langt skarpere håndhævelse ved overskridelser af transporttiden
-
mulighed for at bevare de danske højdekrav, herunder kravene for mindre grise, der træder i kraft i 2031.
Det danske mandat rækker ikke
Det gældende danske mandat fra Folketinget til ministeren fra juni 2025 lægger vægt på højst 8 timers transport for slagtedyr og kortere transport for opfedningsgrise end Kommissionens forslag på 21 timer.
Men der er ikke fastsat noget konkret maksimum for opfedningsgrise, og for avlsdyr lægger oplægget vægt på mulighed for længere transport.
Det rækker ikke til den linje, Grivita anbefaler.
Vi har derfor anbefalet ministeren at forelægge et revideret forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg med henblik på et nyt og stærkere dansk mandat.
Et bindende 8-timersloft skal sikres i EU-reglerne. Skal det gælde for grise, der transporteres fra Danmark til andre EU-lande, kan Danmark ikke løse problemet alene.
Læs Grivitas henvendelse til ministeren og det samlede notat med vores anbefalinger her.
Videoen varer 4.45 minutter